SoMe: "It`s getting personal!"

Hvad enten du arbejder direkte med sociale medier, eller sidder med virksomhedens strategi og budget på området er det tid til at revurdere investeringerne, indsatserne og metoderne. Det er tid til at stoppe med at fejre jeres follower nr. 20.000, gruble over hvorfor i har så lavt et engagement, og istedet fokusere på hvad sociale medier skal bidrage med til jeres forretning.

Der er opstået en lemming effekt blandt bureauer, "social media experts", content guruer og i virksomhederne. Alle gør det samme, og får lige ringe resultater. Vi hopper blindt med på "flavour of the month" uden egentlig at vurdere andet end at det sikkert også kan få os nogle likes og follower nr. 20.001....hurra hurra...

"Count the impressed - not the impressions.."

Sagt af direktøren for LinkedIn Benelux på et SoMe seminar fornyligt. Det kan ikke siges meget bedre. Det er tid til at fokusere på dem i vores målgruppe der faktisk er interesserede i vores forretning - det være sig en potentiel kunde, samarbejdspartner eller en ny kollega. Det er dem der skal forkæles med dialog, indsigt og call to action`s der faktisk er forventningsafstemte. De forventer dialog med rigtige mennesker - ikke med dit logo.

Spikes vs Consistancy

Hvis du er heldig, rammer du rigtigt en gang om året med din SoMe kampagne. En gang. Du har oplevet rusen ved at se en kæmpe "spike" i dit analyseværktøj, og accepterer at det var så det - og hvad skal vi dog finde på næste gang for at opnå det en gang til. Med andre ord har du haft nogle tusinde fleres opmærksomhed i en kort periode, for herefter at vende tilbage til status quo. 99 % af dem der gav dig den kortvarige opmærksomhed er hurtigt videre, og du ser dem ikke igen. Fokuser mindre på "spikes" og byg din strategi på konsistens istedet. Analyser din presence, dit indhold og dine budskaber og hold det op mod din rigtige målgruppe, og få dem med på den lange rejse - istedet for at lægge op til et "one night stand".

Præcision vs Megafon

Du har jo defineret dine målgrupper. Accepter denne "begrænsning" - også på sociale medier. At hele verden kan se dig ændrer ikke på at hele verden ikke bliver dine kunder. Sociale medier er bygget på ufattelige mængder lettilgængeligt data som du kan anvende til at bygge et præcisionsværktøj for hver af dine tiltag. Når du går igang med det vil du opleve at din target gruppe bliver skræmmende lille - men vildt relevant...

"It`s getting personal!"

Customer advocacy, brand advocacy, employee advocacy....det handler om mennesker. Vi handler med mennesker - ikke med logoer og brands. Få dine kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere bag dine budskaber. Altså dine rigtige kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere - ikke den udefinerbare masse der hedder dine followers. Vær autentisk og personlig - "humanize" din tilgang, hvis vi skal have et buzzword med.

Få dine medarbejdere med ombord på dine indsatser på sociale medier - du kan starte lige her;